{ "currentVersion": 11.3, "cimVersion": "3.3.0", "serviceDescription": "

Orbicons drænoversigtskort<\/span><\/span><\/p>

I tidens løb har Orbicon (Hedeselskabet) lavet rigtig mange dræninger i Danmark. Heldigvis har man på et tidligt tidspunkt fundet ud af, at det var nødvendigt med en systematisk registrering af, hvor man har drænsager. Til denne registrering brugte man datidens geografiske information \u201dGeodætisk Instituts målebordsblade i 1: 20.000\u201d og rødt blæk. Orbicon\u2019s drænkorts database indeholder de såkaldte oversigtskort. På oversigtskortet har man indtegnet de områder, hvor der har været dræningssager og skrevet sagsnr. Oversigtskortet er således en pegepind ned i selve drænarkivet, hvor detailinformationerne på sagen ligger. De ældste drænkort er fra tyverne. Drænkortenes fysiske tilstand er varierende, men da man har klistret kortene op på stift karton, er de generelt i god tilstand. Udover at papir gulner og karton har det med at blive bøjet, så bærer de også præg af, at de har været brugt meget. Man kan f. eks. ofte se slitage/misfarvning efter hænder. Herudover kan man også se misfarvning, som stammer fra, at man har spildt noget væske på kortet. Af ukendte grunde, har man også nogle gange klippet i kortet.<\/span><\/span><\/p>

<\/span><\/p>

Når man har indtegnet dræninger på kortet, har man også tegnet uden for selve kortrammen. Når man nu har et dræningsområde, der overlapper to kort, ja så tegner man da bare ud over kortrammen, der er således også informationer uden for selve rammen. Nogle kort har man også flere af, årsagen til dette er typisk, at det gamle kort er blevet for nusset, så man har købt et nyt kort og fortsat på det. En anden mulighed er, at det geografiske område har været dækket af to kontorer, som så selvfølgelig har haft hvert sit kort. På nogle af dubletterne har man faktisk forsøgt at overføre skraveringerne fra det gamle kort til det nye, men man har ikke gjort det konsekvent. <\/span><\/span><\/p>

Koordinatsystemet på kortene er næsten WGS (World Geodetic System) men også kun næsten. På Y aksen passer den fint, men den opmærksomme kortlæser vil opdage X-aksen ikke passer. Normalt har man 0 i Greenwich, men på målebordsbladene har man 0 i Rundetårn.<\/span><\/span><\/p><\/div><\/p><\/p><\/p><\/p><\/p>", "mapName": "Drænkort", "description": "Orbicons drænoversigtskortI tidens løb har Orbicon (Hedeselskabet) lavet rigtig mange dræninger i Danmark. Heldigvis har man på et tidligt tidspunkt fundet ud af, at det var nødvendigt med en systematisk registrering af, hvor man har drænsager. Til denne registrering brugte man datidens geografiske information \u201dGeodætisk Instituts målebordsblade i 1: 20.000\u201d og rødt blæk. Orbicon\u2019s drænkorts database indeholder de såkaldte oversigtskort. På oversigtskortet har man indtegnet de områder, hvor der har været dræningssager og skrevet sagsnr. Oversigtskortet er således en pegepind ned i selve drænarkivet, hvor detailinformationerne på sagen ligger. De ældste drænkort er fra tyverne. Drænkortenes fysiske tilstand er varierende, men da man har klistret kortene op på stift karton, er de generelt i god tilstand. Udover at papir gulner og karton har det med at blive bøjet, så bærer de også præg af, at de har været brugt meget. Man kan f. eks. ofte se slitage/misfarvning efter hænder. Herudover kan man også se misfarvning, som stammer fra, at man har spildt noget væske på kortet. Af ukendte grunde, har man også nogle gange klippet i kortet. Når man har indtegnet dræninger på kortet, har man også tegnet uden for selve kortrammen. Når man nu har et dræningsområde, der overlapper to kort, ja så tegner man da bare ud over kortrammen, der er således også informationer uden for selve rammen. Nogle kort har man også flere af, årsagen til dette er typisk, at det gamle kort er blevet for nusset, så man har købt et nyt kort og fortsat på det. En anden mulighed er, at det geografiske område har været dækket af to kontorer, som så selvfølgelig har haft hvert sit kort. På nogle af dubletterne har man faktisk forsøgt at overføre skraveringerne fra det gamle kort til det nye, men man har ikke gjort det konsekvent. Koordinatsystemet på kortene er næsten WGS (World Geodetic System) men også kun næsten. På Y aksen passer den fint, men den opmærksomme kortlæser vil opdage X-aksen ikke passer. Normalt har man 0 i Greenwich, men på målebordsbladene har man 0 i Rundetårn.", "copyrightText": "", "supportsDynamicLayers": false, "layers": [ { "id": 0, "name": "Dreankort", "parentLayerId": -1, "defaultVisibility": true, "subLayerIds": [ 1, 2, 3 ], "minScale": 0, "maxScale": 0, "type": "Mosaic Layer", "supportsDynamicLegends": false }, { "id": 1, "name": "Boundary", "parentLayerId": 0, "defaultVisibility": false, "subLayerIds": null, "minScale": 0, "maxScale": 0, "type": "Feature Layer", "geometryType": "esriGeometryPolygon", "supportsDynamicLegends": true }, { "id": 2, "name": "Footprint", "parentLayerId": 0, "defaultVisibility": true, "subLayerIds": null, "minScale": 0, "maxScale": 0, "type": "Feature Layer", "geometryType": "esriGeometryPolygon", "supportsDynamicLegends": true }, { "id": 3, "name": "Image", "parentLayerId": 0, "defaultVisibility": true, "subLayerIds": null, "minScale": 0, "maxScale": 0, "type": "Raster Layer", "supportsDynamicLegends": true } ], "tables": [], "spatialReference": { "wkid": 25832, "latestWkid": 25832, "xyTolerance": 0.001, "zTolerance": 0.001, "mTolerance": 0.001, "falseX": -5120900, "falseY": -9998100, "xyUnits": 10000, "falseZ": -100000, "zUnits": 10000, "falseM": -100000, "mUnits": 10000 }, "singleFusedMapCache": false, "initialExtent": { "xmin": 468583.2570159258, "ymin": 6256813.075855129, "xmax": 531004.7518731185, "ymax": 6307511.822534892, "spatialReference": { "wkid": 25832, "latestWkid": 25832, "xyTolerance": 0.001, "zTolerance": 0.001, "mTolerance": 0.001, "falseX": -5120900, "falseY": -9998100, "xyUnits": 10000, "falseZ": -100000, "zUnits": 10000, "falseM": -100000, "mUnits": 10000 } }, "fullExtent": { "xmin": 480428.57490000036, "ymin": 6259117.564340573, "xmax": 519159.1633210681, "ymax": 6305207.334049448, "spatialReference": { "wkid": 25832, "latestWkid": 25832, "xyTolerance": 0.001, "zTolerance": 0.001, "mTolerance": 0.001, "falseX": -5120900, "falseY": -9998100, "xyUnits": 10000, "falseZ": -100000, "zUnits": 10000, "falseM": -100000, "mUnits": 10000 } }, "datesInUnknownTimezone": false, "minScale": 0, "maxScale": 0, "units": "esriMeters", "supportedImageFormatTypes": "PNG32,PNG24,PNG,JPG,DIB,TIFF,EMF,PS,PDF,GIF,SVG,SVGZ,BMP", "documentInfo": { "Title": "Drænkort", "Author": "", "Comments": "Orbicons drænoversigtskortI tidens løb har Orbicon (Hedeselskabet) lavet rigtig mange dræninger i Danmark. Heldigvis har man på et tidligt tidspunkt fundet ud af, at det var nødvendigt med en systematisk registrering af, hvor man har drænsager. Til denne registrering brugte man datidens geografiske information \u201dGeodætisk Instituts målebordsblade i 1: 20.000\u201d og rødt blæk. Orbicon\u2019s drænkorts database indeholder de såkaldte oversigtskort. På oversigtskortet har man indtegnet de områder, hvor der har været dræningssager og skrevet sagsnr. Oversigtskortet er således en pegepind ned i selve drænarkivet, hvor detailinformationerne på sagen ligger. De ældste drænkort er fra tyverne. Drænkortenes fysiske tilstand er varierende, men da man har klistret kortene op på stift karton, er de generelt i god tilstand. Udover at papir gulner og karton har det med at blive bøjet, så bærer de også præg af, at de har været brugt meget. Man kan f. eks. ofte se slitage/misfarvning efter hænder. Herudover kan man også se misfarvning, som stammer fra, at man har spildt noget væske på kortet. Af ukendte grunde, har man også nogle gange klippet i kortet. Når man har indtegnet dræninger på kortet, har man også tegnet uden for selve kortrammen. Når man nu har et dræningsområde, der overlapper to kort, ja så tegner man da bare ud over kortrammen, der er således også informationer uden for selve rammen. Nogle kort har man også flere af, årsagen til dette er typisk, at det gamle kort er blevet for nusset, så man har købt et nyt kort og fortsat på det. En anden mulighed er, at det geografiske område har været dækket af to kontorer, som så selvfølgelig har haft hvert sit kort. På nogle af dubletterne har man faktisk forsøgt at overføre skraveringerne fra det gamle kort til det nye, men man har ikke gjort det konsekvent. Koordinatsystemet på kortene er næsten WGS (World Geodetic System) men også kun næsten. På Y aksen passer den fint, men den opmærksomme kortlæser vil opdage X-aksen ikke passer. Normalt har man 0 i Greenwich, men på målebordsbladene har man 0 i Rundetårn.", "Subject": "Orbicons drænoversigtskort", "Category": "", "Version": "3.2.0", "AntialiasingMode": "Fast", "TextAntialiasingMode": "Force", "Keywords": "Drænkort" }, "supportsQueryDomains": true, "capabilities": "Map", "supportedQueryFormats": "JSON, geoJSON, PBF", "exportTilesAllowed": false, "referenceScale": 0.0, "supportsDatumTransformation": true, "floorAwareMapProperties": { "defaultFloorFilterSettings": {"isEnabled": false} }, "archivingInfo": {"supportsHistoricMoment": false}, "supportsClipping": true, "supportsSpatialFilter": true, "supportsTimeRelation": true, "supportsQueryDataElements": true, "mapUnits": {"uwkid": 9001}, "maxRecordCount": 2000, "maxImageHeight": 4096, "maxImageWidth": 4096, "supportedExtensions": "", "serviceItemId": "830371d6854f40158bfbc979e6462a86" }